Jeg havde en gang en “veninde”, der spurgte mig: “Hvorfor bliver du ved med at fortælle, at du har mistet en datter?”
Jeg blev helt paf og mundlam, og jeg kan overhovedet ikke huske, hvad jeg svarede hende. I tiden efter undlod jeg at sige 3, den ene er i himlen, når folk spurgte, hvor mange børn jeg havde.
Det føltes HELT forkert, og som et slags forræderi mod mit englebarn. Jeg elskede hende jo stadig. Kærligheden og savnet var fuldstændig intakt. Hun var og er en del af mig og mit hjerte, ligesom mine levende børn.
I dag fortæller jeg det ikke til gud og hver mand, men kun til de mennesker som gerne vil være en del af mit liv, lære mig bedre at kende.
Og dog – for jeg holder jo foredrag om rejsen gennem sorgen, og jeg skriver om det her og på de sociale medier, fordi jeg håber på at kunne være en støtte, en hjælp, en inspirator, en som viser, der FINDES en vej efter et stort tab.
Denne video lavede jeg for et par år siden, om at møde et andet menneske i sorg.
https://www.youtube.com/watch?v=W4LuH59f8S0&t=29s
Du kan læse mere om mine afskedsritualer for døende og deres pårørende her: https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/afskedsritual-med-musik/, og du er hjertelig velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor du modtager en gratis heling af dit hjertechakra her: https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20
Kæreste Trine
Det er så smukt du står ved, at du har 3 børn og dit englebarn er så vigtig en del af dér hvor du står i dag. Jeg har så megen respekt for den måde du formidler kærlighed til mange mennesker i dag. Knus M
1000 tak kæreste Marianne. Jeg brænder, som du ved, for at formidle heling til andre mennesker i sorg, på den måde som jeg nu er bedst til. Med især musikken og ved at blive ved med at tale og skrive om det. Det er så vigtigt, at vi får åbnet op for snakken omkring sorg og tab. Knus fra Trine