Der findes andre muligheder end et traditionelt gravsted på en kirkegård.
Er du ikke lige til et gravsted, hvor dine efterladte skal gå og nusse om blomster og planter, så findes der flere alternativer. Det mest almindelige er det, man kalder en “plade i plænen”, hvor der ligger en flad gravsten nede i græsplænen, eller hvis det skal være helt anonymt, så er der fællesgraven, hvor der ingen sten er, men folk ligger der helt anonymt.
Men hvis du nu ikke er til den traditionelle kirkegård, så findes der også helt andre muligheder.
Skovbegravelse
Her ligger du under de smukke store bøgetræer med højt til himlen.
Skovbegravelsespladser er beliggende i fredskov og er unikke områder, hvor naturens fred og skønhed skaber en særlig ramme for minde og refleksion.
De findes efterhånden over hele landet, hvor det er muligt at reservere en urneplads 10 år frem i tiden under et af træerne. Her kan man få både en enkelt plads, dobbeltplads og et familietræ.
Alle skovbegravelsespladser er offentlige.
Askespredning over havet
Ønsker du at få asken spredt over havet?
Det kan også sagtens lade sig gøre, her er der dog klare regler.
Det er kun tilladt over åbent hav, fjord eller større bugter (ikke søer), og der skal være mindst 200 m til land.
Det kræver et skriftelig ønske fra afdøde, eller en fuldmagt fra anmelderen af dødsfaldet med en underskrift på, at det var afdødes udtrykkelige ønske.
Urnen må ikke sænkes i havet, det er kun asken som spredes ud fra båden.
Privat gravplads i baghaven
Det er lovligt at nedsætte en urne på privat grund, men det kræver tilladelse fra Stiftsmyndigheden.
Grunden skal være på 5000 kvadratmeter, og skal tinglyses. Ved tinglysningen forpligter man sig til, at der ikke må graves i jorden det pågældende sted i 10 år. Området må ikke markeres som en begravelsesplads.
Urnen skal være af vandopløseligt materiale, og skal graves 1 meter ned i jorden.
Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig på min Nordahlia tlf 44 18 13 49
Vil du læse mere om mig som bedemand, så klik på linket https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/bedemand/

