Jeg ønsker at gøre op med tabuet om at miste et barn eller en voksen, om den helt ufattelige smerte, som man KUN kender, hvis man selv har prøvet det.
Jeg var faktisk lige ved ikke at skrive dette blogindlæg, fordi der var helt overvældende mange, som læste det forrige “Jeg har mistet et barn”, og hvad nu hvis de synes, det er for meget med to eller flere indlæg?? Hvad nu hvis du tænker, at jeg udleverer mig selv, min smerte og historie ALT for meget? Men hvad nu hvis jeg kan vise dig, at man faktisk godt kan overleve denne ufattelige sorg, at når vi kommer på den anden side af sorgen (den forsvinder aldrig), så kan der vise sig nye veje at gå – hvis vi altså tør!
SÅ jeg fortsætter med at sætte fokus på sorgen i denne uge, hvor det er mindeuge for spædbarnsdød, til minde om alle de englebørn, som vi mistede.
Det indre skrig.
Jeg skreg og skreg, men der kom ikke en lyd ud over mine læber.Jeg skreg min smerte, min sorg og min ensomhed ud af mine lungers fulde kraft, men der kom aldrig en lyd ud af min mund. Aldrig havde jeg oplevet så stor smerte og ensomhed, som da jeg aften efter aften, måned efter måned, lå der i min seng med sorgen over tabet af min elskede datter. OG SKREG.
Den kunne bare ikke deles. Ikke engang med min mand. Den kunne ikke forklares, den kunne ikke lindres, den kunne ikke tages væk fra mig.
DEN VAR MIG.
Med sin fulde styrke havde den invaderet mig. Med hud og hår. Den masede sig rundt i mit hoved, så det var ved at eksplodere, den hev og sled i min krop, så det gjorde ondt alle vegne, den vred mit hjerte rundt og rundt, så det næsten holdt op med at slå. DEN SORG.
Kunne tiden virkelig læge dette sår?
Langsomt holdt jeg op med de indvendige skrig, men til gengæld blev jeg en zombie. Jeg levede, men var ikke til stede. Jeg passede mit arbejde, min
familie, jeg sov, jeg spiste. JEG VAR.
Så begyndte jeg også at læse, og en dag tog jeg på kursus med sang, musik og historier fra hjertet. Og da jeg sang ”Nu slår jeg døren op, nu ta’r jeg
livet ind” , så væltede tårerne ud af mig. Alle mine indre skrig blev til de vådeste tårer fra sjælen, som opløste skallen om mit hjerte med den allerstørste smerte, som på forunderligste vis blev til de smukkeste sommerfugle. JEG ER.
Fortællingen er fra min bog “Toner fra sjælen”.
Bærer du på en sorg, ny som gammel, du ønsker forløsning og healing af? Så er mit minikursus “Har du mistet et kært menneske” noget for dig. Du kan læse meget mere her: https://www.lumant.dk/kurser/har-du-mistet-et-kaert-menneske?referral_campaign=instructor&referral_source=link
Ønsker du at modtage en smuk og hjerteåbnende lydfil i din indbakke, som hjælper dig til mindre stress, giver glæde, energi og kærlighed, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev her: https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20