Hjælp til sorgprocessen

hjælpe til sorgprocessen

I starten af min sorgproces var jeg simpelthen så bange for at gå i tusind stumper og stykker, hvis jeg gav mig hen og lod tårerne få frit løb. Kender du det?

Der er mange vej at gå, når man er i sorg og har brug for hjælp til at komme videre. Nogle går i sorggruppe, nogle går til psykolog, andre kaster sig over arbejdet, nogle lægger låg på sorgen, og nogle håber bare på at tiden læger alle sår.

Jeg selv fik både hjælp i min sorgproces fra en psykolog (mest fordi hele forløbet havde været så traumatisk i og med det foregik i udlandet), jeg havde en sparringspartner, der selv havde mistet sin datter, som jeg talte i telefon med, og efter et stykke tid kom jeg med i en sorggruppe med andre, der havde mistet et barn. Jeg ville gerne, men var også lidt skeptisk, for hvordan skulle det kunne hjælpe mig? Det viste sig heldigvis at være rigtig godt. Her kunne vi fortælle hinanden forløbet igen og igen, vise hinanden billeder og ikke mindst dele alle tanker og følelser, uden der var nogen, som tænkte: “Kommer hun da ikke snart videre?”

Men den allervigtigste hjælp for mig i sorgprocessen har været musikken! Det var den, der fik mig til at græde. Altså den voldsomme forløsende gråd, som gør så ufattelig ondt i hele kroppen, men som er så utrolig vigtig i sorgprocessen. Den er med til at få os i balance både fysisk og psykisk. I tiden efter min datters død turde jeg simpelthen ikke give slip, for jeg var sikker på, at jeg ville gå i tusind stumper og stykker, hvis jeg begyndte at græde, og hvem skulle så samle mig op igen???? Heldigvis anbefalede min psykolog mig at lytte til noget musik, som fik løsnet op for tårerne, og som gjorde at jeg vidste, at når jeg satte det på, så havde jeg “lov” til at græde de næste 3 -5- 10 min.

Siden hen har jeg selv spillet og sunget mig fri af sorgen, givet slip skridt for skridt, når tiden var inde. Det har været en kæmpe hjælp og forløsning, som hver gang har skrællet et lag af sorgen.

Har du brug for hjælp i din sorgproces, nogen at dele sorgen med, smuk og blid forløsning gennem fløjtens helende toner, så har jeg oprettet en lukket FB-gruppe for kvinder der har mistet. Her vil jeg komme med oplæg til refleksion og diskussion, du vil få min sparring omkring din sorg og ikke mindst bliver der hver måned lavet en fløjteheling, som passer til gruppen.

Det koster den lille sum af 99 kr om måneden, som du indbetaler på mobilpay 76140 og derefter beder du om optagelse i gruppen her: https://www.facebook.com/groups/1327030724129342/

Du kan selvfølgelig til hver en tid melde dig ud igen.

Du kan læse meget mere om mine tanker omkring sorg her: https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/doeden-er-da-noget-vi-taler-om/

Ønsker du at modtage en smuk og hjerteåbnende lydfil i din indbakke, som hjælper dig til mindre stress, giver glæde, energi og kærlighed, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev her: https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *