Afskedsritualer kan laves på mange måder, og det er vigtigt, vi finder lige præcis den, som passer til os.
Jeg brugte selv musikken, det var jo meget nærliggende, når jeg selv er fløjtenist, men også fordi det rammer lige ind på vores følelser – uden ord.
Musikken kan åbne op for sluserne, tårerne, smerten, savnet, skylden og skammen. Alt det, som vi let kommer til at gemme væk, lukke ned og smække hjertet i for, så vi ikke mærker, der hvor det gør virkeligt ondt.
Alle disse følelser kan være frygtelig svære at sætte ord på, og her er det, at musik er en helt fantastisk hjælp. Netop fordi den rammer vores følelser og kan forløse dem – sætte dem fri.
JA det gør stadig ondt at få det hele ud af kroppen, at slippe det hele løs, græde snot i stænger, så man tror, man går i 1000 stumper og stykker, men bagefter er det en kæmpe lettelse – en kæmpe forløsning. Tro mig, jeg har selv været der! Jeg har endda taget afsked med min datter mange gange, og for hver gang sker der en endnu større åbning af mit hjerte, for hver gang bliver der skrællet endnu et lag af sorgen.
Som en kvinde sagde til mig en gang, efter jeg havde spillet for en sorggruppe: “Tak fordi du åbner mit hjerte, og viser mig, at der stadig findes glæde i livet.”
Jeg har mødt mange, som bliver ved med at holde fast i sorgen, som gør den til deres identitet. De klynger sig til den, og får aldrig sat den fri, så de kan tage livet ind i igen, og få øje på alt det nye og spændende som sorgen rent faktisk kan medføre – hvis vi tør!
Jeg er i dag dybt taknemmelig for alt, hvad det har givet mig, da jeg endelig turde gå ind i sorgen og få spillet/sunget den ud. Min gave blev at bruge min elskede fløjte til at forløse andres sorg.
“Du som har tændt millioner af stjerner”