Når drømmen bliver til virkelighed.

Når drømmen bliver til virkelighed

Hvordan gik det for dig her i 2019, som nu lakker mod enden? Opnåede du det, du drømte om?

Jeg har selv været på den vildeste rejse på både det indre og ydre plan, en rejse som ikke er slut endnu, og som forresten heller aldrig gør, for jeg er heldigvis altid på vej mod nye mål og drømme. Min energi står ikke stille, og jeg elsker at udvikle mig åndeligt og som menneske.

I december sidste år besluttede jeg mig for at gå all in på Sjælens tone – at gøre min drøm til virkelighed. Jeg tilmeldte mig et businesskursus, der varede hele 2019, som jeg faktisk overhovedet ikke havde råd til, og som kunne give mig endnu flere grå hår i hovedet af bekymring for min økonomi. Men jeg VILLE min drøm, jeg VILLE leve af det, og jeg vidste inderst inde at 2019 ville blive knald eller fald. Det var NU jeg skulle rykke, hvis jeg nogensinde skulle gøre drømmen til virkelighed!!!

Det har været en rejse sammen med en gruppe helt fantastiske kvinder, hvor vi sammen og hver for sig, har løftet energien til nye højder. Det har været udfordrende, ud af komfortzonen, med op og nedture, grå hår, økonomisk frygt, hårdt arbejde og ikke mindst har det ført mig et kæmpe, kæmpe skridt hen mod at gøre drømmen til virkelighed!

Dette år har jeg arbejdet så målrettet som aldrig før, og det har også betydet, at jeg har været MEGET asocial, været her i min hule og gået ind i min egen boble af energi og udvikling. Desværre også lidt for fraværende mentalt overfor mine børn ind i mellem, men jeg tror på, at det er til alles gavn og bedste.

Det som virkelig har løftet energien og flowet i mit modtagegear er daglige mantraer og Kundalini Yoga. Det har fået mig til at tage kraften hjem i mig selv. At chante mantra er en vibration, som påvirker mønstre i sindet og kemien i hjernen. Hele 2019 har jeg gjort det så godt som hver eneste dag, og kombinerer det ofte med min egen helende lydfil Abundance, som også er ren vibration og en bevidsthedsændring.

I dag er der 38 dage tilbage af 2019, og jeg har sat slutspurten ind på at gøre drømmen til virkelighed, så jeg er fuldstændig klar til et nyt årti med en helt ny og feminin power energi. Og for at det ikke skal være løgn, så åbnede der sig pludselig en ny dør i torsdags.

Hvad med dig? Er du også godt på vej til at gøre drømme til virkelighed? Har du brug for hjælp til at slippe dine gamle overbevisninger, frygtstrategier og i stedet tage kraften hjem i dig selv her i slutspurten til år 2020? Så er der hjælp at hente i mit Online kursus “Vejen til dit hjerte” med helende lydfiler og nemme teknikker https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/product/onlinekursus-vejen-til-dit-hjerte/ (kommer på tilbud Black Friday), eller du kan lige som jeg – og mange andre – lytte til Abundance og blive helet på din modtagelighed for overflod https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/product/abundance/.

Du er meget velkommen til at skrive om din indre rejse i 2019 herunder, så vi kan inspirere hinanden, inden vi går ind i et nyt og spændende årti.

De kærligste hilsner fra Sjælens tone

Åben dit hjerte og tag kraften hjem med en GRATIS fløjteheling af dit hjertechakra, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *