Tårerne trillede ned af mine kinder

Forleden dag da jeg åbnede min computer, fik jeg mig noget af en overraskelse.

Jeg havde sendt en gave til en skøn hjertekvinde, som havde hjulpet mig med en fantastisk TAT – behandling, og jeg ville gerne give hende en personlig ting som tak, så jeg sendte min bog “Toner fra sjælen” og en CD med 3 fløjtehelinger på. Hun vidste det ikke, så hendes dag startede også med en overraskelse, og den fik hende til at reagere med en video til mig.

En historie om hendes møde med Sjælens tone og min musik, og hvad der kom til hende under fløjtehelingen.

“Hvor skal vi hen, når vi forlader denne jord?

Hvor skal vores kære hen, når de forlader os, og efterlader deres krop, som et tomt hylster, uden det liv og lys, som vi kender?

Der kan opstå sår og store mangler i kærligheden der stoppede med at flyde, til- og fra de mennesker, som man ikke er med længere.

Der kan opstå frygt og sorg hos dem der skal videre, når- og hvis de har tid til at tænke over, hvad det er de forlader, på denne jord.

At lade hjertet flyve igen og åbne for livet på en ny måde, det er dét som Trines musik kan, og gør!

Dybe følelser skal tit heales, for at livet kan finde tilbage i en rytme med glæde og lykke, uden de mennesker der er gået videre.

Det formår Trine, på alle måder at skabe, med sin meget smukke, stærke og healende musik.

Jeg hepper på alle måder for at Trines musik bliver spredt ud på hospitaler og hospice og alle de steder hvor hjerter er åbne og vækket til at modtage den”.

Disse ord og flere til fik mine tårer til at trille. Jeg bliver altid rørt og dybt taknemmelig, når nogen sætter ord på deres oplevelse med sjælens musik. Den musik som i virkeligheden er deres egen, og som jeg “bare” er en formidler af – en kanal for. At få lov til at spille et andet menneskes sjælsmusik er en kæmpe gave, som jeg værner om og er dybt taknemmelig for at have fået. Den kom ikke af sig selv, og den kom ikke uden tårer, men det er en smuk og dyrebar gave, som jeg ærer hver eneste dag.

På linket herunder kan du se den smukke video som Janne Ringius lavede til mig.

https://www.facebook.com/1145863347/videos/10221263024462244/

Har du lyst til at læse mere om Janne Ringius og de spændende og transformerende behandlinger, hun laver, så kan du læse mere her: https://janneringius.dk/. Hun er en kvinde med hjertet på rette sted, og super dygtig :-).

Modtag en smuk og hjerteåbnende lydfil i din indbakke, som hjælper dig til mindre stress, giver glæde, energi og kærlighed, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev her : https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *