Taknemmelighed styrker din energi

Hver aften når jeg ligger i min seng, og har slukket lyset, så takker jeg højt for de skønne ting, der er sket i dagens løb, og hver morgen inden jeg stiger ud af sengen siger jeg også TAK.

Husker du at være taknemmelig hver dag? At være taknemmelig for små og store ting? Alt det som du allerede har, og det som kommer til dig.

Taknemmelighed skaber flow, energi og glæde i dit liv. Hvis du har fokus på alt det, der lykkes for dig, din familie, dine nærmeste, så kommer du ind i en høj energi, som spreder glæde og nærvær i dit indre og i dine omgivelser.

Køb en smuk taknemmelighedsbog og skriv 3-5 ting ned hver dag f.eks lige før du går i seng. Hvad gik godt i dag, hvad fyldte dig med glæde og energi? Når du skriver det ned, bliver du mere bevidst om, hvad der rent faktisk lykkedes den dag. Det er en fantastisk måde at få vendt en dårlig spiral på, hvor det handler om alt det negative. Efter du har skrevet det ned i din smukke bog, så træk alle ordene alle de vidunderlige ting helt ind i dit hjerte. Træk vejret ind for hver sætning og mærk hvordan dit hjerte udvider sig, glæden strømmer rundt i hele kroppen, og du bliver mentalt styrket. Føl taknemmelighed i hver eneste celle.

Her får du en lille heling til din taknemmelighed: https://www.youtube.com/watch?v=ICqLeRtu-JM

Husk du kan også altid tilmelde dig mit nyhedsbrev og modtag en smuk og hjerteåbnende lydfil i din indbakke, som hjælper dig til mindre stress, giver glæde, energi og kærlighed . Det gør du her:https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *