“Du og din fløjte var ligesom ét, ja, som sjælens toner”
Det er jo med en vis nervøsitet, når man sådan skal optræde på TV. Der sker bare et eller andet, når de der store kameraer på hjul peger lige direkte på en. Heldigvis syntes jeg, det gik meget godt til optagelserne, men det var da med en vis spænding, jeg sætte mig foran fjernsynet i søndags, hvor den første af 2 udsendelser blev vist. Det ville jo være rigtig træls, hvis dårlig klang, fejl og alt det en musiker nu går op i, blev vist på landsdækkene TV.
Heldigvis kan jeg stå fuldstændig ved alt, hvad der kom ud af fløjten, og overskriften er fra en sød kvinde, som skrev det på FB. Jeg må sige, at DR virkelig har sat et flot program sammen. Lige fra den indledende samtale med Lærke Kløvedal, til billederne fra AUH og ikke mindst det meget smukke kirkerum, samt selve gudstjenesten. Det var dygtige kameramænd og producer, der var med, som har filmet det så smukt.
Søndagens tema var “Ved at forholde os til døden, forholder vi os til livet”
Et vedkommende tema både ud fra det at være menneske og også bedemand.
Du kan se udsendelsen her: https://www.dr.dk/drtv/episode/gudstjenesten_-laerke-kloevedal-_-ved-at-forholde-os-til-doeden-forholder-vi-os-til-livet_575197
Næste udsendelse kommer søndag d. 15/2 kl 10.00, og er med gæst Anders Lund Madsen

