Husrensning

Sådan ændrer du energien i din bolig med lydhealing

 

Jeg har i mange år interesseret mig for, hvordan man skaber en let og smuk energi i min bolig.

Det betyder nemlig rigtig meget for vores eget velbefindende, vores indre energi, vores helbred, relationer og dynamikken i familien, at boligen har en let og kærlig energi.

Som Energy Flow Healer er jeg bl.a. uddannet i at rense boliger for tunge mørke energier og eventuelle ubundne sjæle, som ikke er taget over på den anden side, og derfor forstyrrer energien i de nye ejeres hjem.

Du kan gøre meget selv for at løfte din boligs – og dermed din egen – energi, og på dette kursus giver jeg dig et par lette tips til hvordan + en lydhealing, du kan afspille, så huset og dets beboere bliver renset.

HUSK at udover ritualet, så er det vigtigt du starter med at få ryddet op i gammelt ragelse. Smid ALT ud, som ikke længere gavner dig, og kig på om du omgiver dig med smukke ting. Det som DU holder af.

Rigtig god fornøjelse.