En søndag hvor jeg var på arbejde, fortalte præsten, i sin prædiken, en meget skøn lille historie om en myre. Jeg vil gerne dele den med dig (i en forkortet udgave), da den på aller bedste og smukkeste vis gør os opmærksom på, hvor vi mon har vores fokus i dagligdagens trummerum, og hvordan vi kan få andre til at ændre adfærd blot ved selv at gøre det.
“Der var en gang en mand, der havde en forhave. Det var nu ikke en helt almindelig mand. Han havde en særlig evne, der bestod i, at han ligesom så skarpere end de fleste af os. Han lagde mærke til alting omkring sig – både det største og det mindste.
En stjerneklar aften gik manden på grusstien gennem sin forhave hen til hoveddøren. Selv i halvmørket lagde han med sit skarpe blik mærke til, hvor smukt roserne blomstrede. Og han bøjede sig ned over en af dem for at nyde duften. I det samme lagde han mærke til en myre, der lå på grusstien lige ud for rosen.
Manden bemærkede, at den her myre lå påfaldende stille. Den havde nemlig haft så travlt, at den var faldet, snublet og nu lå den der med forvredet ben og gav sig ganske slemt.
Manden løb straks ind og hentede en enkelt tråd fra et gazebind og gav sig til at binde det lille myreben ind. For rigtig at komme til vendte han forsigtigt myren om på ryggen. I det øjeblik oplevede myren noget, som den aldrig nogen sinde før havde oplevet. Den så stjernerne! Sædvanligvis løb myren jo som alle andre myrer rundt med snuden i jorden. Fordi den nødigt skulle gå glip af den mindste krumme på den travle vej.
Men nu lå den pludselig der, helt stille og rolig og så med kæmpestore øjne op på de fantastiske lyspletter langt, langt over den. Manden lod myren ligge på grusstien fuldstændig målløs over, hvad den så.
Næste morgen var den væk. Men da manden om aftenen kom hjem, måtte han gå på tæer, for at nå hen til sin hoveddør. For på grusstien lå nu i hundredvis af myrer på ryggen – ganske stille i mørket, lå de der og kiggede op på stjernerne.”
Hvad mon du ser i dit travle liv? Grusstien eller stjernerne? Husker du en gang i mellem at vende dig om, og se livet fra en anden vinkel? Der gemmer sig helt sikkert meget smukkere og livsbekræftende ting til dig, når du ikke har snuden i grusstien.
Hvis du ønsker forandring i dit liv så er du nødt til at vende dig om på ryggen. Det er IKKE din arbejdsgiver, din partner, dine børn, dine relationer, som skal skabe DIN forandring, den skal komme inde fra dig selv, og så følger det andet med. Forandring sker først, når vi tager en beslutning, og gør noget andet, end det vi plejer.
“Galskab er at gøre det samme igen og igen og forvente nye resultater. Albert Einstein. “
Sidste år havde jeg mest lyst til at give op og lukke ned, men jeg tog en beslutning, jeg ændrede mine mønstre, paradigmer og energi, så jeg i dag lever af min drøm.
Jeg kigger stadig mod stjernerne, og nye drømme og mål er sat.
Hvor kigger du? Mod grusstien eller stjernerne? Det er DIT valg – og INGEN andens.
