Når der er ro og harmoni omkring os, så går det som regel også meget lettere med at skabe det inde i os.
Jeg har brugt tiden denne sommer på at skabe et smukt og harmonisk hjem, med de midler jeg nu har til rådighed, og jeg elsker det, og er SÅ glad for det. Jeg flyttede tilbage til mit nyrenoverede hus i maj måned, og besluttede mig for første gang til at investere i nye møbler til mit hjem. Mange af de ting jeg havde, var enten noget jeg havde med fra mit ægteskab eller noget arvet. Det er selvfølgelig ganske fint, men nu havde jeg lyst til at bo i noget, som jeg selv havde valgt!!
Jeg har, over en årrække, sat mig ind i Feng Shui, og hvordan man skaber god energi og harmoni i sit hjem. Så der er stort set ikke noget, som står tilfældigt hos mig. Det er virkelig spændende, hvordan farver, planter, krystaller, billeder og møbler kan ændre energien i vores hjem. Ved du f.eks hvor kærligheds “rummet” eller pengehjørnet er i din bolig, og ikke mindst hvordan du aktiverer det? Med få ændringer og midler kan du ændre vibrationerne, så de harmonerer med dine ønsker og drømme. I kærlighedshjørnet er det rigtig godt med parting. F.eks 2 planter, 2 lysestanger, 2 puder og så er farverne lyserød, rød, alle jord og hvid. I pengehjørnet er det selvfølgelig næsten et must med pengeplanten, en krukke med penge, billeder af vand i bevægelse og farverne er blå, lilla, rødlilla, guld og rødbrun. Det sjove er, at jeg helt ubevidst sætter de fleste ting, så det er passer til Feng Shui principperne, så jeg kun skal justere lidt hen ad vejen. Jeg har også ryddet op og smidt rigtig meget overflødigt ud, så det hele er enkelt, lyst og venligt, for det er nu en gang sådan jeg lever bedst. Jeg glædes over mit hjem hver dag, og kan mærke, hvordan det løfter min energi og giver ro langt ind i sjælen.
Ud over indretningen så bruger jeg essentielle olier til at understøtte harmonien og vibrationerne i mit hjem.
Haven har hele sommeren været sådan lidt træls. Der har kørt store maskiner rundt, og alle blomster var væk, da jeg kom tilbage. Så jeg skal finde ud af, hvordan den nu skal være, og varme sommermåneder er ikke lige til rosenplantning. Jeg elsker simpelthen blomster, og bliver så glad når jeg kigger på dem både ude og inde. Heldigvis findes der jo krukker, som jeg også har på terrassen, men det har bare ikke føltes pænt og “rigtigt”, uden jeg dog fik gjort noget ved det. Så jeg var ikke helt glad, når jeg sad på min terrasse. Sidste weekend tog pokker ved mig, og ved at flytte rundt på 4 krukker, fik jeg pludselig ro og harmoni udenfor. Jeg havde slet ikke tænkt, at det ville gøre så stor en forskel for mit indre, men jeg blev klogere.
Hvad gør du for at øge din energi og få indre ro og harmoni?
Har du brug for hjælp til at skabe ro og harmoni i dit hjem, så er en anden fantastisk måde til at ændre vibrationerne i sit hjem – og dermed også i sig selv – ved hjælp af healende musik. Det kommer heldigvis helt automatisk her, når jeg spiller og synger. Vidste du at planter elsker musik og sang? Derfor tilbyder jeg som noget nyt at tage ud med min fløjte og give fløjteheling til både dig og dit hjem. Det kan du læse meget mere om her: https://xn--sjlens-tone-b9a.dk/floejteheling/
Er du interesseret i at vide mere om essentielle olier, og hvordan du kan bruge dem i hverdagen, så hop med i min FB-gruppe : https://www.facebook.com/groups/302602707877909
Modtag en smuk og hjerteåbnende lydfil i din indbakke, som hjælper dig til mindre stress, giver glæde, energi og kærlighed, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev her: https://sjaelens-tone.us1.list-manage.com/subscribe?u=7f9e4b65fac1550bf899e51e6&id=6c91d84e20
Går ture
Læser gode bøger og interessant faglitteratur
Nyder mine blomster
Ja det giver også god ro og harmoni Anna